Aarhus Hostel Festival 2023
2. september 2023
På Aarhus Hostel elsker vi musik, oplevelser og frem for alt – den gode stemning. Derfor slår vi nu dørene op til Aarhus Hostel Festival.
Vi omdanner vores hostel til venue og inviterer festklare gæster ind til en dag spækket med musik, feststemning og fællesskab.
Vi byder indenfor på vores hostel, der tidligere har fungeret som højskole, og derfor kan du kridte danseskoene i den tidligere gymnastiksal, mærke klaverets toner, når vi omdanner opholdsstuen til pianobar og synge med foran den store scene, som vi placerer i vores have. Derudover omdanner vi også vores skov til spillested, så du kan nyde musikken under de grønne trækroner.
Vi har sammensat et program, der byder på en række store kunstnere fra den danske musikscene med et kæmpe bagkatalog af hits, DJs, der vender de bedste plader og en række mindre kunstnere, som vil forkæle gæsternes øregange.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til Aarhus Hostel Festival 2023.
KUNSTNERE:
PROGRAM
DEN STORE SCENE
Kl. 15.00 Lis Sørensen
Kl. 17.00 Elevation
Kl. 19.00 Hit Orchestra
Kl. 21.00 Michelsen&Bramsen
Kl. 23.00 Østkyst Hustlers
SKOVSCENEN
Kl. 16.00 Carmie
Kl. 18.00 Rasmus Nelausen
Kl. 22.00 Mr. Snowlark
Kl. 24.00 Vingard
PIANOBAREN
Kl. 13.00 – 16.30 Helene Bak
Kl. 16.30 – 19.00 Jesper Daws
Kl. 19.00 – 00.30 Emil Otto
Kl. 00.30 – 04.00 Jens Ottosen
DJ SCENEN
Kl. 13.00 – 17.00 DJ Søberg
Kl. 18.00 – 19.00 DJ Radikal
Kl. 21.45 – 02.00 DJ Fredde
DANSESALEN
Kl. 15. 00 – 18.00 DJ Dee
Kl. 18.00 – 24.00 DJ El Kilo
Kl. 24.00 – 04.00 DJ Radikal
PRAKTISK INFO
Aarhus Hostel Festival bliver afholdt på Aarhus Hostel i Hasselager. Festivalen foregår både indendørs i Aarhus Hostels hyggelige lokaler, og udendørs i vores have, samt vores dejlige skov.
Der vil være mulighed for parkering, men vi anbefaler at benytte offentlig transport, hvor stoppestedet er at finde to minutters gang fra Aarhus Hostel.
Har du lyst til at overnatte på Aarhus Hostel i forbindelse med festivalen, har vi et begrænset antal værelser til rådighed. Du kan booke værelserne her.
MAD OG DRIKKE
Ingen festival uden mad og drikke, og hos Aarhus Hostel Festival har planlægningen af vores menukort for mad og drikkevarer haft en særdeles høj prioritet.
Til Aarhus Hostel Festival har vi derfor hyret en række Foodtrucks ind, der har til opgave at tilfredsstille vores gæsters smagsløg. De spændende køkkener på hjul vil tilbyde en vifte af lækre madoplevelser, og du kan nyde den afslappede atmosfære i vores madområde.
Mens maden er et kapitel for sig selv, er vores drikkevarer det også.
Vi har allieret os med en række dygtige aktører, der sørger for et spændende og fristende udvalg af alt hvad hjertet kan begære af vin, cocktails og øl.
BLIV FRIVILLIG
Vi sætter stor pris på de frivillige der hjælper os med afvikling af vores arrangementer.
Har du lyst til at være frivillig hos Aarhus Hostel Festival?
Kontakt os på event@aarhushostel.dk.
BÆREDYGTIGHED
Aarhus Hostel har modtaget Green Key, som er turismens internationale miljømærke. Hos Aarhus Hostel gør vi en ekstra indsats for miljøet, og har gennem de sidste år gennemført indsatser der har styrket bæredygtig når det kommer til drift af vores faciliteter.
Til Aarhus Hostel Festival har vi også fokus på bæredygtighed, og som gæst kommer du til at støde på vores indsatser gennem hele festivalen.