Onsdag d. 12. juli 2023 spiller Bird Reynolds på Aarhus Hostel i forbindelse med Aarhus Jazz Festival
Jakob Elvstrøm er manden bagved projektet Bird Reynolds – Chillout Saxophone. Han står selv for komposition, programmering af musikken, og selvfølgelig selve saxofonspillet.
Genren Chillout kan spænde over en lang række musikgenre, men karakteriseres generelt ved et mere afslappet tempo. Jakob Elvstrøms unikke bidrag til genren spænder også vidt, og finder sin primære inspiration i jazz, bossanova, reggae og funk.
Jakob Elvstrøm er uddannet saxofonist fra Rytmisk Afdeling på Det Jyske Musikkonservatorium i 1995 og har de sidste 25 år levet af at spille funky jazz på sin altsaxofon. Han har udgivet i alt fem soloalbums, og derudover også samarbejdet med nogle af de bedste navne indenfor dansk jazzmusik, såsom Kjeld Lauritsen, Stefan Pasborg, Uffe Steen, Jesper Thilo, Jakob Bro, Cecilie Norby og Veronica Mortensen.
I løbet af de sidste år har Jakob Elvstrøm også kastet sig ud i at medvirke som saxofonist i adskillige musicals – senest i 2019-2022 i den anmelderroste David Bowie musical Lazarus på både Aarhus Teater og Det Kgl. Teater.
Koncerten foregår indendørs i vores sal.
Dørene åbnes: kl. 19.00
Koncerten starter: kl. 20.00
Koncerten slutter: kl. 22.00