Er du praktisk anlagt, har hænderne skruet rigtigt på og trives med en hverdag, hvor ikke to dage er ens?
Aarhus Hostel og Hotel søger en alsidig og selvstændig Teknisk servicemedarbejder /ejendomsfunktionær, som kan være med til at sikre, at vores bygninger, udearealer og faciliteter altid fremstår indbydende og velfungerende.
Dine arbejdsopgaver:
Arbejdsopgaverne er meget varierede og vil blandt andet omfatte:
- Vedligeholdelse af bygninger og inventar
- Havearbejde og pasning af vores grønne områder
- Mindre reparationer og praktiske opgaver
- Tilsyn med tekniske installationer
- Arbejde med vores elektroniske låsesystem og varmesystem
- Opstilling og flytning af borde og stole
- Kontakt og koordinering med håndværkere
- Forefaldende praktisk arbejde på hele ejendommen
Vi forventer, at du:
- Er praktisk anlagt og kan arbejde selvstændigt
- Har teknisk forståelse og gerne erfaring med mindre reparationer
- Trives med en afvekslende arbejdsdag
- Er ansvarsbevidst og løsningsorienteret
- Er serviceminded og hjælpsom over for både gæster og kolleger
Vi tilbyder:
- En selvstændig stilling med stor frihed under ansvar
- En afvekslende hverdag
- Gode kolleger og en uformel omgangstone
- Mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne
Er du interesseret i at blive en del af vores team?
Så send din ansøgning og CV til jeanette@aarhushostel.dk hurtigst muligt.
Arbejdstid og ansættelsesvilkår aftales nærmere.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jeanette Fisker på telefon 69 14 67 77 eller mail jeanette@aarhushostel.dk
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.


