Vi er utroligt glade og stolte over at have modtaget prisen som Årets Hostel, som blev tildelt os af vores gæster fra Café Ingeborg.
Café Ingeborg besøger os traditionen tro i forbindelse med Sølund Festivalen – en begivenhed vi ser frem til hvert år. Det er en stor fornøjelse at kunne byde dem velkommen til en uge med fællesskab, glæde, musik og masser af gode oplevelser.
Festivalugen skydes i gang i aften, hvor Café Ingeborg afholder deres egen gallafest – naturligvis med karaoke som festlig start på ugen. 🎤🎶
Vi takker endnu en gang for anerkendelsen og ser frem til en uge med godt vejr, glade gæster og fantastisk stemning.
Tak for tilliden – og velkommen til endnu en uforglemmelig festivaluge hos os!


