Fra manuelle rutiner til intelligente løsninger
Den 24. september havde vi endnu en gang fornøjelsen af at åbne dørene hos til et fagligt morgenarrangement – denne gang med fokus på noget, som rigtig mange virksomheder kan genkende:
De små, manuelle og tidskrævende opgaver, der bare skal gøres… igen og igen.
Ghita Maria Fjorback og Søren Bjerregaard Madsen fra Simply Automate ApS gav os et rigtig godt og jordnært indblik i, hvordan Microsoft Power Platformen kan bruges til at automatisere nogle af de administrative rutiner, der hver dag tager tid fra andre og måske vigtigere opgaver.
Vi kom omkring konkrete eksempler fra virkeligheden, mulighederne med Power Automate og Power Apps – og ikke mindst forskellen mellem klassisk automatisering og AI.
Det interessante er måske ikke kun, hvad teknologien kan.
Det interessante er spørgsmålet:
Hvor meget tid bruger vi egentlig hver uge på opgaver, som ikke behøver at blive løst manuelt?
En stor tak til Ghita Maria Fjorback og Søren Bjerregaard Madsen for et spændende, inspirerende og meget relevant indlæg – og selvfølgelig også tak til alle jer, der stod tidligt op og brugte morgenen sammen med os. ☕️
Vi håber, I gik herfra med både ny viden og måske et par arbejdsrutiner, I allerede er begyndt at tænke:
“Kunne den egentlig automatiseres?” 😉
Hos Aarhus Hostel og Hotel glæder vi os til at fortsætte vores række af morgenarrangementer, hvor vi inviterer spændende mennesker og virksomheder indenfor til et par timer med faglig inspiration, netværk og morgenmad.
Tak for en rigtig god morgen! 🙌


